
Holdtræning for voksne &
workshops / ture / events
Seneste nyt
Kom og vær med til dans og bevægelsestræning til skøn musik
Vi er et aktivt, voksent fællesskab, der træner i den hyggelige dansesal på Frederiksberg (Skolevej 1) – kun 300 m fra Sorø station.
Der er også et hold til dig
Er du ny i voksenballet? Så skal du starte med INTRO, BalletFitness eller baldans.
Har du trænet ballet før? Så kan du være med til MotionsBallet, SeniorBallet, BalletFitness og baldans.
CORONA forholdsregler
Vi følger udviklingen og COVID19-retningslinjerne. Vi holder afstand på holdene og spritter godt af. Da holdene er meget forskellige, indarbejder vi relevante retningslinjer for hvert hold, som oplyses, når vi mødes (fx om vi skal have masker på).

Kunstnerisk leder, Charlotte de Neergaard, er uddannet ved Den kgl. Ballet. Læs mere om Charlotte på intelligentfitness.dk
Vi træner til behagelig musik, der understøtter bevægelser og trinsammensætninger. Vi bruger ofte musik af Søren Bebe, som er en Sorø-baseret verdenskendt ballet- og jazzpianist. Hør Sørens musik her.
Sæsonperioder
Vi træner hele året, fordi det er lettere og sundere at holde sig i en god grundform end at skulle starte helt op igen efter lange feriepauser.
- Efterårssæson (september-december): Start første hele uge i september – slut sidste hele uge inden jul
- Forårssæson (januar-april): Start første hele uge i januar – slut med udgangen af april
- Sommersæson (maj-juni): Start i direkte forlængelse af forårssæsonen – slut sidste hele uge i juni
- Sommerferie (juli-august): DROP-IN BalletFitness lørdag kl. 10-11 + BalletFitness på badebroen.
Bemærk: Alle, der tilmelder sig et fast sæsonhold, bedes påregne, at sidste mødegang kan blive skubbet en uge frem (fordi skolerne har krav på salen med kort varsel og vi derfor kan blive nødt til at rykke en mødegang.
Sæsonhold
Mandag kl. 17.00-18.00: Voksentræning: BalletFitness DROP-IN
Mandag kl. 17.00-18.30: Voksentræning: BalletFitness + DANS
Tirsdag kl. 14.00-15.30: SeniorBallet/BALANCE
Onsdag kl. 10.00-11.00: Voksentræning: BalletFitness DROP-IN
Torsdag kl. 17.00-18.00: Voksentræning: BalletFitness DROP-IN
Torsdag kl. 17.00-18.30: Voksentræning: BalletFitness + DANS
Fredag kl. 18.00-19.00: Voksendans: Baldans/LANCIERS DROP-IN
Lørdag kl. 9.00-10.00: Voksenballet/INTRO
Lørdag kl. 10.00-11.30: Voksenballet/KLASSISK
Ferietræning
Lørdag kl. 10-11: Voksenballet/FITNESS DROP-IN
Søndag kl. 10-11 (kun sommer): Voksenballet/FITNESS DROP-IN (NB. På badebroen v. Parnas)
Workshops, ture og events
Deltagerbetaling
For at deltage i foreningens aktiviteter skal du være medlem. Medlemskontingent er 100 kr. pr. halvår, som betales ved sæsonstart (hvis du kun skal deltage i et enkelt arrangement, kan du nøjes med et gæstekontingent på 25 kr. pr. arrangement). Herudover betaler du for de aktiviteter, du deltager i. Tryk på tilmeldingsknappen, så kan du se, hvad det koster. Uanset hvornår i løbet af en sæson, du tilmelder dig, skal du betale fuldt holdkontingent og tilmelding er bindende.
Gratis prøvetime
Du er velkommen til en gratis prøvetime på et oprettet sæsonhold. Hvis du ønsker at tilmelde dig holdet, betaler du fuldt holdkontingent, uanset hvornår du tilmelder dig. Alternativt er du velkommen til at udskyde din tilmelding til næste sæsonperiode.
Rabat
Du får rabat, hvis du tilmelder dig to faste sæsonhold – 50 % rabat på det billigste. Gælder ikke DROP-IN.
Er du under 25 år? Så får du DROP-IN holdkontingent til kun 350 kr. pr. halvår (i stedet for 500 kr.).
Erstatningstimer/refusion af deltagerbetaling
Det er tilladt at alternere, dvs. hvis du ikke kan komme på dit eget, faste sæsonhold en dag, er du velkommen på et af de andre faste sæsonhold – også selv om det ikke er inden for samme uge, blot det er inden for samme sæson. Stangskolen vil som udgangspunkt være nogenlunde den samme for alle sæsonhold, så du møder ikke helt ukendte trin på et andet fast sæsonhold.
Bemærk at tilmelding er bindende. Kun i det tilfælde at træningen må afbrydes resten af sæsonen pga. egen sygdom/skade, kan de resterende mødegange refunderes.
Praktiske oplysninger
Vi træner i bløde balletsko (springsko) eller tykke sokker, som kan glide på gulvet. Ingen “dupper” eller gummi-/plastsåler.
SMS-service
Alle aktive medlemmer er automatisk tilmeldt SMS-service. Man kan til hver en tid framelde sig denne service ved at give besked på mobil 23 24 86 12. Herefter kan man blive meldt på igen ved næste sæsonstart (januar og september).
SMS-service benyttes ved tilmelding til DROP-IN-træning. Se dette eksempel på hvordan sms-service fungerer:



Deltagerne er glade for denne service og det er yderst sjældent en DROP-IN-træning må aflyses.
Kontakt & formalia
Bestyrelse:
- Formand: Gerd Trærup, soroe@balletforening.dk, mobil 20 63 02 49
- Næstformand: Kirsten Brahe Larsen, mobil 24 40 49 83
- Kasserer: Anni Fiil, mobil 21 62 44 08
- Kunstnerisk leder: Charlotte de Neergaard, mobil 23 24 86 12
Sorø Balletforening
Vedelsgade 22, 2.th.
4180 Sorø
http://www.sorø-balletforening.dk
NB. Balletsal: Skolevej 1, Frederiksberg, 4180 Sorø (ind i gården)
CVR-nummer: 35753397
Bankkonto: Reg.nr. 2300 (Nordea), konto: 8981740433
Mobile pay nr. 53943
Sorø Balletforening blev startet i 2012 af Charlotte de Neergaard med det formål at udbrede kendskabet til klassisk ballet generelt samt skabe rammerne for udøvelsen af kunstarten ballet på amatørniveau i Sorø og omkringliggende kommuner.
Sorø Balletforening afholder jævnligt åbne workshops ved fx sæsonstart i september og i forbindelse med Dansens Dag 29. april. Derudover sponserer foreningen BalletFitness på badebroen hvert år i juli/august.
Ud over træning arrangerer foreningen andre sociale aktiviteter i form af ture til Det kgl. Teater for at se (ballet)forestillinger, overvære Brunch & Ballet eller Åben Prøve samt øvrige tiltag fra nationalscenen. Foreningen arrangerer også besøg og træning på andre balletskoler med gæstelærere – bl.a. Christianshavns Balletskole og Den kgl. Ballets voksenballetskole. Lokalt arrangerer foreningen biografture, teaterture til Slagelse/Ringsted og andre arrangementer både med og uden fællesspisning.
I 2016 lavede Sorø Balletforening en skyggeballet ved Kyndelmisse i Sorø. Læs mere.